Grundkursus i apportering.
Kurset afholdes over 4 lørdage. Alle dage fra kl. 10 – 12.
Nye datoer kommer. Send mig gerne en besked hvis du er interesseret i holdet.
Kurset er for dig som gerne vil lære grundfærdighederne i apporteringsarbejdet og god jagtlydighed.
At træne apportering og jagt med sin jagthund, er noget af det sjoveste der findes.
På ”Grundkursus i apportering” bliver der taget udgangspunkt i bogen ”Apportering til vardag och fest”, og alt foregår med positiv og legende indlæring. Du behøver ikke at have nogle forkundskaber inden kurset, vi tilpasser øvelserne til det niveau du og din hund er på.
Kurset er baseret på klikkertræning, leg og glæde er gennemgående. Kurset vil give dig et kendskab til forskellige træningsteknikker til den grundlæggende jagttræning.
For at gøre det nemt for vores hunde at lære de færdige momenter, splitter vi træningen op i små delmomenter, inden vi kæder det hele sammen til grundfærdigheder.
På kurset træner vi følgende momenter:
- Afleveringer
- Jagtfod
- Ro på post
- Stopsignal
- Nærsøg
- Dirigering.
Under kurset kommer vil til at arbejde med grundfærdighederne for disse momenter, og vi kommer også til at arbejde med forstyrrelser, som er en måde at kvalitetssikre de forskellige momenter, og få engagerede og sikre hunde.
Fordi holdet har begrænsede pladser, er det muligt at arbejde ud fra jeres individuelle behov. Der er plads til maks. 6 ekvipager. Kurset er åbent for hunde i alle aldre, og passer både til hvalpe og til den lidt ældre hund. Holdet oprettes ved 4 tilmeldinger.
Når du tilmelder dig holdet, modtager du en bekræftelse på din plads. Pladsen er reserveret til dig, når jeg har modtaget din indbetaling. Nærmere detaljer fremsendes inden kursusstart.
Det kan være en god ide at læse bogen eller tjekke hjemmesiden www.apporteringtillvardagochfest.se hvor du kan læse mere om hvordan træningen foregår, så du får en ide om konceptet. Er du interesseret så kan bogen ”Apportering till vardag och fest” bestilles til kursusstart. Bogen koster 350 kr. og er IKKE inkluderet i holdprisen.
Vær opmærksom på, at vi ikke kommer til at arbejde med frit søg eller vildt under kurset.
Pris for deltagelse 1350 kr. Tilmelding er økonomisk bindende.
Kurset afholdes på indhegnet træningsplads hos Pawsteps, Tvindelstrupvej 62, 4100 Ringsted
Tilmeld dig holdet her
